SPÆNDENDE NYHEDER OG CASES

adibus søger Softwareudvikler med interesse for både frontend og backend

Er du til velvoksne opgaver centreret om en kompleks platform? Så er du måske den erfarne systemudvikler, vi pga. vækst i virksomheden har brug for.

 

Hos adibus

står vi for innovative IT-løsninger målrettet den kollektive trafiks behov – det gælder bl.a. realtidsløsninger, passagertælling, passagerinformation og videoovervågning. På vores hovedkontor i Viborg er vi 30 medarbejdere i alle aldersgrupper, og du kommer til at indgå i vores udviklerteam med 7 kolleger.

Vores arbejde er centreret om en kompleks fælles platform, som vi laver skræddersyede løsninger til vores kunder ud fra. Vi samarbejder tæt om hver eneste løsning. Sætter du pris på faglig sparring og muligheden for at sætte dit eget præg på funktionerne, er stillingen hos os lige noget for dig.

 

Fra god idé til genialt produkt

Du kommunikerer direkte med slutkunderne. De kommer med idéer og ønsker, og du byder ind med løsninger med udgangspunkt i en behovsanalyse og -afdækning. Nogle gange bygger du videre på en eksisterende løsning, andre gange begynder du fra nulpunktet. Du kommer altså til at arbejde med:

  • programmering i C#/JavaScript og TypeScript
  • systemudvikling og -dokumentation
  • databaseoptimering (SQL)
  • projektledelse fra A til Z – fra behovsanalyse og -afdækning over opbygning af database til brugeroplevelse og aflevering.

 

Med vækst følger muligheder

Når du udvikler på en hel platform, som vi gør hos adibus, kommer du aldrig til at hænge på enkeltopgaver. I stedet får du mulighed for at afprøve dine ideer samt samarbejde med dine dygtige kolleger på velvoksne projekter. Og du får stor indflydelse på, hvordan slutprodukterne bliver!

Derudover kommer du ind i en virksomhed i positiv udvikling, og det giver muligheder. Både for de produkter, du kan tilbyde og for din karriere.

 

Frontend og backend

Du udvikler et stort, komplekst produkt, så du skal være dygtig og omhyggelig. Derudover er du også tillidsvækkende og imødekommende, så vores kunder føler, de er i gode hænder.

  • Du har 2+ års erfaring, gerne fra en lignende stilling.
  • Du har erfaring med C# og JavaScript samt kendskab til databaser.
  • Du taler dansk og engelsk.
  • Er du uddannet datamatiker, datalog, softwareingeniør eller lignende, er det et plus, men ikke et krav.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Jens Wang på 72459074.

Send dit CV og din ansøgning. Klik her for at ansøge. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 



Se vores nyhedsarkiv