Funktionalitet:
Følgende ruteforløb defineres for busserne på linje 4A (angivet ved LIN-nummer):
- A-C-D-F
- B-C-D-F
- A-C-D-E
- B-C-D-E
Som det ses, flettes busserne fra A og B sammen ved punkt C og flettes ud igen ved punkt D, hvor de opdeles hhv. til E og F.
På en vilkårlig del af denne strækning skal bussen orientere sig i forhold til bussen foran og bussen bagved.
Chaufførterminalen: Når der vælges en rute, hvor takting er opsat, vil chaufføren nederst på skærmen få en linje, der viser følgende:
Enkel takting: Enkel takting består i, at busserne på samme linje holder en fast frekvens i tid mellem hinanden. Dvs. der er ingen faste afgangstider – kun afgangsfrekvens (f.eks. hvert 10. minut). På chaufførterminalen vil en tæller tælle ned til afgangstid baseret på, hvornår bussen foran forlod startstedet.
Fælles takting: Fælles takting er tracé-baseret. Dvs. der defineres en tracé (Geofenced), også kaldet taktingzone, hvor alle busser – uanset linje – "flettes" ind på en tracé, hvor busserne skal have fast afstand i minutter. Ved taktingzonens endepunkt "flettes" busserne ud igen og vender tilbage til konventionel kørsel.
Chaufførerne vil se taktingsafstanden i realtid på deres skærm. Chaufføren skal stræbe efter at ligge inden for det “grønne” område på skærmen, hvilket indikerer korrekt taktingsafstand +/- X-minutters tolerans.
Adibus Live – realtidsbillede af takting
Illustration se til venstre.