DK   UK   DE      

App udviklet af Adibus vinder passagerpulsens initiativpris 2018

11. oktober 2018
Del denne nyhed:

Passagerpulsens initiativpris 2018

Det er med stor glæde og en vis portion stolthed at den App vi i fællesskab med Midttrafik har udviklet løb med Forbrugerrådet Tænk’s initiativpris 2018.

Initiativprisen er blevet til på baggrund af et ønske om at hylde de gode ideer, som trafikselskaberne udtænker. Prisen skal samtidig udbrede kendskabet blandt passagererne og tjene som inspiration blandt selskaberne.

Hos Adibus ser vi det som et kæmpe cadeau til det fantastiske samarbejde vi har haft med Midttrafik om projektet. Det giver rygstød til at udvikle videre og gøre App’en endnu mere brugervenlig med flere funktioner. Appen er indtil videre downloadet af ca. 100.000 brugere.

 

Midttrafik Live

Midttrafik Live er appen, der ved, hvor din bus er. Midttrafik har lavet en enkel ’her-og-nu’-service, der har fokus på de tusindvis af daglige buspassagerer, der allerede kender deres rejse, og derfor ikke bruger eksempelvis Rejseplanen.

Appen viser busserne i realtid på et virtuelt kort, og du kan se, om din bus er forsinket eller ankommer til tiden ved stoppestedet. Det betyder, at du for eksempel kan blive i tørvejr lidt længere, hvis bussen er forsinket, eller du kan se, hvornår børnene er fremme ved det stoppested, hvor mormor står og venter.

Funktionen ’Find stoppested’ viser, hvilke busser der kører fra de nærmeste stoppesteder. Passagererne kan også gemme busser og stoppesteder som favoritter, så der er endnu kortere vej til den ønskede information.

Appen fås til både Android og iOS.

Samarbejdspartnere:

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.