DK   UK   DE      

Xbus

Efter en forsøgsperiode på godt et halvt år, blev der i 2008 installeret fladskærme og gratis internet i samtlige 86 X busser i Jylland. Passagererne kan således tjekke mails, surfe på nettet og blive nyhedsopdateret via et såkaldt Infotainmentsystem under transporten.

Infotainmentsystemet kombinerer trafikinformationer, nyheder og reklamer via 2 specialdesignede fladskærme, som er placeret henholdsvis forrest og midt i bussen. Skærmene opdateres løbende via mobilnettet. Ud over trådløst Internet og Infotainment er der i en del af busserne også installeret terminaler til betalingskort

Passagererne er begejstrede for adibus løsningerne

Forud for installationen blev 5 busser installeret med systemet og tilbagemeldingerne fra en brugerundersøgelse var overvældende gode. Der kommer ovenikøbet løbende uopfordrede mails fra passagerer som glædede sig over de nye muligheder i busserne.

Systemet udvides løbende

Systemet er løbende blevet udvidet med nye faciliteter. Eks. realtidsinformationer, vis-vej kort på skærmene og til mobiltelefonen når du kommer frem til stationen, loyalitetskoncepter med mulighed for at optjene points under kørslen, contentsystem med mulighed for at se film, høre musik, lydbøger og spille spil osv.

Kommunikationen til passagerene

Skærmene bruges til andet end stoppestedsinfo, nyheder og reklame. Trafikselskaberne har mulighed for at udsende informationer, via internettet, direkte til skærmene via specialdesignede skabeloner. Informationerne kan distribueres til den enkelte bus på ruteniveau eller geografisk i et specielt område eller til samtlige busser.

Et driftssikkert system

Systemet er gennem årende blevet forbedret og videreudviklet så løsningen idag fremstår funktionsdygtigt og stort set fejlfrit med en sublim internetdækning, uanset hvor bussen befinder sig,

Reklamefinansiering

Infotainmentdelen i løsningen er hos X-bus er 100% reklamefinansieret. X busserne har en defineret målgruppe samt en gennemsnitlig passagertid på over 1 time. Det gør mediet ekstra attraktivt for annoncørerne. Da X busserne typisk kører over længere strækninger,er der også gps-styring af reklamerne. Det betyder, at adibus kan levere reklamer ud fra kundens geografiske ønsker. Eksempelvis kan en virksomhed fra Viborg vælge at blive eksponeret i alle busser, som kommer indenfor en radius af 30 km fra byen. adibus har endvidere udviklet et system, så annoncørerne selv kan opdatere deres reklamespot via Internettet med aktuelle tilbud og informationer. Det benyttes blandt andet af ejendomsmæglere som kan indsætte aktuelle boligtilbud og jobcentre, som selv opslår aktuelle stillinger. Der er også biografer, som selv indsætter aktuelle filmplakater i reklamespottet.

Fakta omkring Xbus

Xbus er ekspresbusser, der kører på kryds og tværs af hele Jylland - og med ganske få stop. Derfor kan du i fred og ro læse en bog, tage en lur eller høre musik i dit helt eget tempo.

Xbus er ejet af de tre selskaber Nordjyllands Trafikselskab Midttrafik og Sydtrafik.

www.xbus.dk

Samarbejdspartnere: